En 12-årig pige blev mandag udsat for blufærdighedskrænkelse i Køge, og politiet beder nu om hjælp i sagen.

Episoden fandt sted mandag morgen lidt før klokken 8 på Ravnsborgvej i Køge, hvor den 12-årige pige var på vej til skole, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ved den lille rundkørsel på Ravnsborgvej blev pigen antastet af en mand, der havde stoppet hende på cyklen på vej til skole.

Manden sagde “hej” og lagde sin hånd på hendes skulder. Herefter lagde han sin hånd på hendes hofte og spurgte om hun ville med ham hjem.

Pigen sagde hun skulle i skole og cyklede væk fra stedet sammen med hendes veninde, der var kommet til stedet.

Pigen beskrev manden som:

Dansk af udseende, 50-60 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hårfarve: Grå, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Runde sorte briller, sort og brunplettet leopardlignende jakke, Medbragte: Ældre rusten cykel.

Politiet efterforsker nu sagen og vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set den beskrevne mand omkring Ravnsborgvej i Køge. Kontakt lokalpolitiet i Køge på tlf. 114.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden