En 27-årig mand er i dag ved retten i Sønderborg blevet idømt to års fængsel for et røveri på Rømø, hvor han stjal en Jaguar.

Røveriet på Rømø fandt sted i sommer, nærmere bestemt den 6. juni, hvor den 27-årige mand opsøgte et sommerhus på øen i Vadehavet.

Med en hobbykniv truede han et ægtepar, der havde lejet sommerhuset, til at udlevere nøglerne til deres Jaguar.

Efter røveriet flygtede manden i Jaguaren, men blev senere anholdt.

– Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi havde rejst tiltale for røveri af særlig grov beskaffenhed, da røveriet var begået mod ægteparret under indtrængen i en privat feriebolig. Nævningetinget fandt det dog ikke godtgjort, at røveriet var begået i et privat hjem. Og Anklagemyndigheden vil nu overveje, om sagen skal indstilles til anke, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 27-årige blev også dømt for at have overtrådt knivloven, for at have kørt spirituskørsel i den røvede Jaguar og for at have kørt bil, mens han var frakendt førerretten.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden