En lastbil tabte mandag formiddag en betonklods på 11 ton på motorvejen ved Vemmelev, oplyser Sydsjællands Politi.

Lastbilen var på vej med den store og tunge betonklods mod København, da den pludselig faldt af på Vestmotorvejen ved Vemmelev.

Den 11 ton tunge betonklods væltede ned på anden vejbane og på autoværnet, hvor der er sket en del skade.

Heldigvis ramte betonklodsen ikke biler, og ingen kørte ind i den.

Den tabte betonklods medførte nogle trafikale problemer på stedet, og oprydningsarbejdet var besværliggjort af vægten på betonklodsen.

Sådan en skubber man ikke bare lige ud til siden.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden