Landmand Bo Witte-Pedersen fra Hvam ved Holstebro er ved at aflive sine omkring 100 bisonokser, og årsagen er et krav om læskur til dyrene.

Bisonokser er ellers hårdføre dyr, der jo blandt andet på Grønland klarer sig året rundt uden læskure og lignende.

Men den går ikke i Vestjylland, hvor Fødevarestyrelsen har krævet, at landmanden bygger et læskur til bisonokserne, skriver Ekstra Bladet.

Myndighederne mener, at bisonokserne skal have adgang til både læ og et tørt leje i vintermånederne, og det har fået Bo-Witte Pedersen til at begynde aflivningen af de omkring 100 bisonokser ved Hvam.

– Jeg synes, det er en tåbelig regel, og kravet mod mig virker vilkårligt og tilfældigt. Det siger jeg ikke, fordi jeg vil have, at de få andre bisonavlere i Danmark skal stilles over for lignende krav, men fordi jeg synes, det er et tosset krav, siger Bo Witte-Pedersen,

Han har haft bisonokser de seneste 12 år, men nu er det altså snart slut.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden