Det kostede tre millioner kroner at få den kendte kunstner Tal R til at udsmykke psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, viser en aktindsigt.

Region Midtjylland betalte kunstneren Tal R tre millioner kroner for hans udsmykning af blandt andet velkomstområdet på Psykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, oplyser Journalista.dk.

Mediet har søgt aktindsigt i hvad udsmykningen af afdelingen kostede skatteyderne, og den samlede pris løber op i 6,5 millioner kroner.

Flest penge gik til TAL, der har det borgerlige navn Tal Rosenzweig, der fik tre millioner kroner for opgaven.

Kunstneren Eva Koch har modtaget to millioner kroner for sin andel af udsmykningen, mens kunstnerne Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky tilsammen har fået 1,5 million kroner.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden