Wozniacki viser det hele frem

David Lee og Caroline Wozniacki blev sidste sommer forældre til datteren Olivia, og det store kapitel er omdrejningspunktet i en ny reportageserie på Viaplay

David Lee og Caroline Wozniacki blev sidste sommer forældre til datteren Olivia. (Arkivfoto).
David Lee og Caroline Wozniacki blev sidste sommer forældre til datteren Olivia. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvor står man henne i livet, når man lader sig pensionere og samtidig skal være forældre for første gang?

Det essentielle spørgsmål står den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki og hendes celebre mand, den tidligere NBA-spiller David Lee, over for i Viaplays nye reportageserie "Wozniacki og Lee".

I seks programmer går streamingtjenesten tæt på superstjerneparret før, under og efter fødslen af datteren Olivia.

Spændende kapitel

Efter at have knoklet for at blive verdens bedste inden for deres respektive sportsgrene vil de nu være verdens bedste forældre.

- I mange år har det handlet om os, og at vi nu er blevet forældre, er et nyt og spændende kapitel i vores liv, siger Caroline Wozniacki i en pressemeddelelse.

- Det er altid lidt nervepirrende at dele en så personlig historie. Men at være med i denne serie har givet os mulighed for at kigge tilbage på vores karrierer og dele den mest fantastiske historie i vores liv - at blive forældre til Olivia, lyder det fra den tidligere verdensetter.

Efter at have knoklet for at blive verdens bedste inden for deres respektive sportsgrene vil David Lee og Caroline Wozniacki nu være verdens bedste forældre
Efter at have knoklet for at blive verdens bedste inden for deres respektive sportsgrene vil David Lee og Caroline Wozniacki nu være verdens bedste forældre

Med på hospitalet

Det kendte powerpar lader seerne komme helt tæt på, når de sammen skal skabe et nyt, fælles hjem i Miami, mens de samtidig forbereder sig på datterens ankomst.

Seerne er også med på hospitalet, da parret i juni endelig får deres lille datter i armene.

Der er også en række celebre gæster med i dokumentaren. Blandt andre Wozniackis verdensberømte tennisveninde Serena Williams.

Unikt indblik

- Og så er der naturligvis et fyldestgørende tilbageblik på parrets imponerende karrierer og ikke mindst, hvad det har krævet af dem at nå til, hvor de er i dag med helt unik adgang til blandt andet den hidtil ufortalte historie om forholdet mellem Caroline og hendes far og træner, Piotr, lyder det i pressemeddelelsen.

"Wozniacki og Lee" får premiere på streamingtjenesten Viaplay den 21. marts.

Blå Bog: Tennisstjernen Caroline Wozniacki

Blå bog om tennisstjernen Caroline Wozniacki, der søndag vandt karrierens 25. WTA-titel med sejren i Hong Kong Open.

* Navn: Caroline Wozniacki.

* Født: 11. juli 1990 (26 år).

* Højde: 177 centimeter.

* Bopæl: Monaco.

* Professionel: Siden 18. juli 2005.

* Idoler: Martina Hingis og Steffi Graf.

* Nuværende placering på verdensranglisten: 22.

* Bedste placering på verdensranglisten: 1.

* Antal uger som nummer 1 på verdensranglisten: 67.

* Største meritter: 25 WTA-titler og 2 WTA-doubletitler.

– Tre WTA-titler i 2008: Stockholm, New Haven og Tokyo.

– Tre WTA-titler i 2009: Ponte Vedra Beach, Eastbourne og New Haven.

– Seks WTA-titler i 2010: Ponte Vedra Beach, Farum, Montreal, New Haven, Tokyo og Beijing.

– Seks WTA-titler i 2011: Dubai, Indian Wells, Charleston, Bruxelles, Farum og New Haven.

– To WTA-titler i 2012: Seoul og Moskva.

– En WTA-titel i 2013: Luxembourg.

– En WTA-titel i 2014: Istanbul.

– En WTA-titel i 2015: Kuala Lumpur.

– To WTA-titler i 2016: Tokyo og Hong Kong.

* Bedste resultat i grand slam-sammenhæng er i US Open i 2009 og 2014, hvor hun begge gange er nået frem til finalen.

* Verdensranglisten: Erobrede førstepladsen 11. oktober 2010, sluttede både 2010 og 2011 som nummer et i verden.

* Newcomer of the Year på WTA Touren i 2008.

ritzau/

Powered by Labrador CMS