Troede et kort øjeblik hun var videre

Men sådan skulle det alligevel ikke gå for Iben

Offentliggjort Sidst opdateret

Iben Juul havde fulgt Kwamie Livs råd om at optræde lidt for vennerne som et middel mod sin sceneskræk inden optræden foran dommerne og et stort publikum i ’X Factor’.

Og undervejs i sangen ’Rise Up’ med Andra Day lykkedes det faktisk at føle sig ganske komfortabel på scenen.

Det blev seerne vidne til i ’X Factor’ fredag aften.

Mærkede publikum

– Jeg rystede helt vildt af nervøsitet, men da jeg så kom i gang, og kunne mærke publikum, fandt jeg roen i det, fortæller Iben til Kendte.dk.

– Det var en god oplevelse at stå der, og jeg begyndte at tro på mig selv, og tænkte, at jeg måske havde en chance for at gå videre.

Det var altså lige ved og næsten for den 28-årige socialrådgiver fra København.

Svær position

– Men skuffelsen var stor, da jeg så alligevel blev sendt hjem, erkender hun.

Kwamie Liv blev nemlig bragt i en svær position, fordi enten Mathias eller Henrik skulle forlade stolene, hvis Iben skulle have en plads.

– Men lige nu står det mere klart for mig, hvad jeg skal gøre med jer to, sagde dommeren, og endte med at vrage Iben, der kneb en tåre på vej ud.

– Jeg følte, jeg gjorde det godt, og fik ros. Så er det bare megaskuffende, sagde hun bagefter.

Sang til udgivelse

– Nu har jeg prøvet, og det var en fed oplevelse, men jeg tror ikke jeg stiller op igen. Jeg har en sang, der gerne skal udgives, og så vil jeg prøve at finde nogen at spille sammen med, siger hun om fremtiden til Kendte.dk.

– Jeg var meget nervøs, og syntes det var grænseoverskridende at optræde for så mange mennesker, når jeg kun var vant til at synge derhjemme, siger Iben.
– Jeg var meget nervøs, og syntes det var grænseoverskridende at optræde for så mange mennesker, når jeg kun var vant til at synge derhjemme, siger Iben.
Powered by Labrador CMS