Stjerne-skuespiller svarer igen
Skuespillerinden Evan Rachel Wood er blevet sagsøgt af Marilyn Manson, efter hun har anklaget ham for overgreb. Nu svarer hun igen
I det amerikanske talkshow "The View" reagerer skuespillerinden Evan Rachel Wood på den injuriesag, hendes tidligere forlovede - Marilyn Manson - for nylig har anlagt mod hende.
- Jeg er ikke bange. Jeg er bare trist, fortæller skuespillerinden i talkshowet.
I en ny dokumentar, "Phoenix Rising", fortæller skuespillerinden om årevis med fysisk og psykisk vold, fra hun som 18-årig mødte den dengang 37-årige Marilyn Manson.
I musikvideoen til Marilyn Mansons "Hearts-Shaped Glasses" fra 2007 er der filmet en sexscene mellem Evan Rachel Wood og rocksangeren.
Men den 34-årige skuespillerinde hævder, at hun blev seksuelt misbrugt under optagelserne til musikvideoen.
Sanger nægter
Den i dag 53-årige sanger nægter, at de havde sex under optagelserne - det så bare sådan ud, har han forklaret.
Til det kommenterer skuespillerinden:
- Vi havde ikke sex under optagelserne. Jeg blev voldtaget under optagelserne. Der er en forskel, fortæller Evan Rachel Wood i det amerikanske talkshow "The View".
Flere andre kvinder har beskyldt Marilyn Manson for overgreb.
HAvde forventet det
Søgsmålet kommer ikke som en overraskelse for Westworld-skuespillerinden.
- Jeg havde forventet det, fortæller hun.
I "Phoenix Rising" følger man Westworld-skuespillerindens kamp for sig selv og for The Phoenix Act - et lovforslag, der skal give ofre længere tid til at anmelde overgreb.
Dokumentarserien "Phoenix Rising" har premiere på HBO den 15. marts.