Nyt om sygmeldt kong Harald

Det skal vurderes, om Norges konge kan deltage i landets nationaldag onsdag som planlagt, meddeler kongehus

Offentliggjort Sidst opdateret

Norske kong Harald er blevet udskrevet fra hospitalet, efter at han blev indlagt med en infektion.

Det oplyser det norske kongehus mandag i en pressemeddelelse.

- Hans Majestæt Kongen er nu udskrevet fra Rikshospitalet. Kongen er stadig sygemeldt.

Indlagt sidste år

- Tirsdag 16. maj vil der blive foretaget en endelig vurdering af, om Hans Majestæt Kongen er erklæret egnet til at gennemføre den 17. maj som planlagt, skriver kongehuset.

17. maj er den norske nationaldag.

Kongehuset meddelte 8. maj, at kongen var blevet indlagt, men at hans tilstand var stabil.

Den 86-årige konge var også indlagt med en infektion i december sidste år.

Indlagt for svimmelhed

Generelt har han de seneste år flere gange været forbi hospitalet.

I begyndelsen af 2020 blev han indlagt på Rikshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Kongen er fortsat sygemeldt, men han er nu blevet udskrevet fra hospitalet.
Kongen er fortsat sygemeldt, men han er nu blevet udskrevet fra hospitalet.

Kong Harald

Harald 5. (født 21. februar 1937) er konge af Norge siden 1991.

Harald er søn af Kong Olav 5. og Kronprinsesse Märtha af Norge og blev født i Skaugum nær Oslo. Harald blev konge af Norge ved sin fars død den 17. januar 1991. Han er den første norske konge, som er født i landet siden kong Olav 4. i 1370.

Kong Harald tilhører fyrstehuset Glücksborg. Han er gift med Dronning Sonja, med hvem han har to børn, hvoraf sønnen Haakon er tronfølger. Kong Harald er fætter til Kong Albert 2. af Belgien og halvfætter til Dronning Margrethe 2. af Danmark.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS