Nyder singlelivet
- Jeg er ikke på udkig efter en ny mand. Jeg har bare lyst til at finde mig til rette i min business og i privatlivet, lyder det fra kagekendissen Ditte Julie
Kageconnaisseur Ditte Julie Jensen står midt i en brydningstid.
Hende og iværksætteren Joachim Skak gi i foråret fra hinanden. Men de er end med et stærkt venskab.
Og så er hun ved at fysisk flytte sin egen virksomhed og privat ved at flytte fra lejlighed og ind i et hus, som skal totalrenoveres.
Så der er mange forandringer, der endelig er ved at falde på plads, men Ditte Julie Jensen går smilende til det.
Fokus på børnene
- Det har været en hård sommer, i form af at jeg har flyttet min virksomhed, og at jeg har købt hus. Jeg har boet til leje i mange år, og jeg kan mærke, at jeg rigtig gerne vil eje noget, fortæller hun.
- Så jeg er meget, meget glad. Det går dejligt. Jeg nyder singlelivet. Så lige nu holder jeg fokus på min forretning og på at skabe et godt hjem til mig og mine børn, fortæller Ditte Julie Jensen.
Ikke på udkig
Ditte Julie Jensen deltog i "Den store bagedyst" tilbage i 2015. Siden har hun gjort kager og søde sager til sin karriere.
Hun er ved at udvide sit imperium af produkter, undervisningsuniverser og kagebøger, og så er der mere tv på vej, så der er ikke meget tid til andet ved siden af, lyder det fra den 34-årige kagekendis.
- Jeg er ikke på udkig efter en ny mand. Jeg har bare lyst til at finde mig til rette i min business og i privatlivet. Så jeg er single, men jeg udelukker aldrig noget. Jeg er åben, slutter hun med et smil.