Ny designer hos Louis Vuitton

Multitalentet Pharrell Williams skal efter Virgil Ablohs død være ny hoveddesigner for Louis Vuittons herretøj

Offentliggjort Sidst opdateret

Pharrell Williams er ny hoveddesigner for Louis Vuittons herrekollektioner.

Det skriver selskabet bag luksusbrandet, LVMH, i tirsdag en pressemeddelelse.

Den nye designer, som er kendt for sit arbejde inden for musik og fashion, skal fra dags dato stå for at designe de kommende kollektioner.

Velkommen hjem

Den første kollektion offentliggøres under Men's Fashion Week i Paris i juni måned.

- Jeg er virkelig glad for at byde Pharell velkommen hjem, efter vores samarbejder i 2004 og 2008. Hans kreative vision går ud over fashion. 

Den vil uden tvivl lede Louis Vuitton mod et nyt og spændende kapitel, siger bestyrelsesformand og topchef i Louis Vuitton, Pietro Beccari.

Pharrell Williams er ny hoveddesigner for Louis Vuittons herrekollektioner.
Pharrell Williams er ny hoveddesigner for Louis Vuittons herrekollektioner.

Den 49-årige amerikaner har været med i flere musikalske grupper, derudover har han også flere projekter bag sig som soloartist. Multitalentet har også været med til at komponere musikken til børnefilmene Grusomme Mig 1 og 2.

Kendte brands

Pharrell Williams har også mange andre samarbejder bag sig med kendte brands, han har blandt andet lagt navn til Adidas-skoen NMD Human Race, som blev lanceret i 2016.

Powered by Labrador CMS