Nu har han besluttet sig

Harry har tygget længe på, om han deltager i sin  fars store dag

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry vil deltage i britiske kong Charles' kroning, der finder sted til maj.

Dog bliver hans hustru, hertuginde Meghan, i Californien, hvor parret bor til hverdag.

Parrets to børn, Archie og Lilibet, bliver også hjemme.

Trak sig

Det oplyser en talsperson fra det britiske kongehus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kong Charles, der er far til prins Harry og prins William, skal krones 6. maj.

Prins Harry og hertuginde Meghan trak sig i 2020 som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Netflix og bogafsløringer

Siden har de flere gange offentligt fortalt om deres oplevelser af at være en del af det britiske kongehus og bruddet med institutionen.

Prins Harry

Prins Henry, hertug af Sussex, er kendt som prins Harry (Henry Charles Albert David; født 15. september 1984) og er en britisk prins.

Han er yngste søn af prins Charles af Wales og prinsesse Diana af Wales og barnebarn til Elizabeth 2. af Storbritannien.

Han er nummer seks i arvefølgen til den britiske trone, der via personalunionen Commonwealth ud over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland regerer over 15 lande og oversøiske territorier.

Som kongelig har Prins Henry intet efternavn; men Mountbatten-Windsor anvendes undertiden.

Prins Harry er gift med Meghan, hertuginde af Sussex, med hvem han har sønnen Archie, og datteren Lilibet.

8. januar 2020 meddelte Harry og Meghan at de trådte tilbage som seniormedlemmer af det britiske kongehus.

Kilde: Wikipedia

Parret har blandt andet medvirket i en Netflix-dokumentar, og tidligere på året udgav prinsen bogen "Spare" - på dansk "Reserven".

Prins Harry har ventet et stykke tid med at svare på sin fars invitation.
Prins Harry har ventet et stykke tid med at svare på sin fars invitation.
Powered by Labrador CMS