Nu er hun landet
Hertuginde Kate skal under et besøg i Danmark høre om vores tilgang til barndommen og besøge et krisecenter
Storbritanniens hertuginde Kate af Cambridge er tirsdag og onsdag i Danmark.
Første programpunkt var et besøg på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet.
Her besøgte hun Copenhagen Infant Mental Health Programme.
Handler om de mindste
Kates besøg sker i forbindelse med fondsarbejde i The Royal Foundation Centre for Early Childhood.
Derfor kommer besøget til at handle om de små børn.
Det skrev hun i begyndelsen af februar på det sociale medie Instagram.
- Jeg ser frem til at lære om Danmarks tilgang til den tidlige barndom fra eksperter, forældre og praktiserende læger. Danmark er et fyrtårn, når det kommer til tilgangen til børnenes tidlige år, skrev hun.
Tirsdag har hun også delt en story fra sit besøg i Danmark.
Hele det officielle program er ikke offentliggjort, men kongehuset offentliggjorde i februar dele af det.
Modtaget af dronningen
Dronningen Margrethe og kronprins Frederik modtog kort før middag hertuginden af på Christian IX’s Palæ på Amalienborg.
Bagefter var kronprinsesse Mary vært for en privat frokost for Kate, inden de sammen besøgte et krisecenter.
På krisecentret vil der være en præsentation af Mary Fondens indsats for de 2000 børn, der hvert år kommer på krisecenter med deres mor.
"Hertuginden af Cambridge er på arbejdsbesøg i Danmark i dagene den 22.-23. februar med The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som Hertuginden lancerede i 2021", oplyser kongehuset.
Fonden har blandt andet fokus på at skabe en gladere og en sundere verden for de yngre børn.
Hertuginden er gift med prins William, der er søn af Charles, prins af Wales og Diana, prinsesse af Wales.
Han er dermed nummer to i den britiske tronfølge.