Kronprins lægger grundstenen

De nye kampfly er klar til at gå på vingerne fra Danmark i 2027

Kronprinsen lægger grundstenen til F-35 Campus. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret
Kronprinsen lægger grundstenen til F-35 Campus.
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Fredag lagde kronprins Frederik grundstenen til F-35 Campus på Flyvestation Skrydstrup

Det skriver Forsvarskommandoen.

F-35 Campus Skrydstrup er basen for Danmarks nye kampfly, hvor alle faciliteter, der er nødvendige for at holde F-35 klar til at gå på vingerne med minutters varsel er samlet på et sted. 

F-35 campus

Det nye F-35 Campus dækker et område der svarer til cirka 375 parcelhusgrunde, og hele området bliver omkranset af en 13 meter høj, støjdæmpende vold. 

Bag voldene vil der, når hele F-35 Campus er udbygget, være over 40.000m2 under tag.

-Vi må ikke være naive. Det er afgørende, at vi står klar til at håndtere trusler og udfordringer. Når vi om et øjeblik lægger grundstenen til det nye F-35 Campus er det samtidig grundstenen til det, der skal danne rammen om Danmarks luftforsvar i fremtiden, sagde forsvarsminister Trine Bramsen, da grundstenen blev lagt i Skrydstrup.

Udover, at grundstenen til campus blev lagt, så blev der også begravet en tidskapsel under campus, som er Forsvarets største byggeri i nyere tid.

F-35

Den første danske F-35 lander efter planen i Danmark i 2023. 

I 2027 skal de nye kampfly være klar til at afløse F-16 kampflyene i det danske forsvar. 

F-35 er ifølge Forsvarskommandoen verdens mest avancerede kampfly, som med sine systemer kan "binde alle enheder på kamppladsen sammen og sikre værdifulde informationer til enheder i luften, til lands og til søs".

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Kilde: Forsvarskommandoen.

Powered by Labrador CMS