Klar til røvballemusik
Deltagerne springer ud i suppe, steg og is-sange fredag aften i ’X Factor’
I aften bliver der trådt på speederen i den nostalgiske afdeling, når de syv tilbageværende ’X Factor’-deltagere springer ud i temaet hyldest til Dansktoppen og Giro 413.
Og især John Mogensens står på playlisten med nogle af sine smukke sange, men også Jodle Birge med den evigt grønne, ’Rigtige Venner’.
Det er med garanti musik som sangtalenterne har oplevet på et eller andet tidspunkt i deres unge liv, og de fleste seere kender sikkert sangene rigtig godt.
Det skal de synge:
Blachmans gruppe:
Clara Nedergaard: ’Ensomhedens gade no. 9’ af John Mogensen
Sigalaz: ’Brdr. Gebis’ af Shu-Bi-Dua
Kwamies gruppe:
Nambaholou: ’Så længe jeg lever’ af John Mogensen
Henrik: ’En respektabel mand’ af De Nattergale
Simons gruppe:
Theodor: ’Der er noget galt i Danmark’ af John Mogensen
Kristoffer Lundholm: ’Skibe uden sejl’ af Anne Grete & Peter Thorup
ROSÉL: ’Rigtige venner’ af Jodle Birge