Kendisser: Dem vil vi se

Popstjerner og rockbands står højt på de kendte festivalgæsters ønsker over dem, de gerne ser på Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene næste sommer

Offentliggjort Sidst opdateret

Den sidste sang er sunget til årets Roskilde Festival, fadøllene er drukket, og soveposerne er rullet sammen.

Festivalen blev skudt i gang af bandet Blæst, som væltede Orange Scene, mens svanesangen blev sunget af Ukendt Kunstner på Arena.

Der er blevet kastet håndtegn til Kendrick Lamar, gjaldet med på Blur og danset til Lizzo, som var blandt bookingerne på årets Roskilde Festival.

Hvem skal Roskilde Festival gafle af artister næste år?

Depeche Mode

Det har en række af årets celebre festivalgængere forskellige ønsker til.

Tv-vært Sarah Grünewald:

Sarah Grünewald gad godt, at Mø gør comeback på Orange Scene næste sommer.
Sarah Grünewald gad godt, at Mø gør comeback på Orange Scene næste sommer.

- Depeche Mode vil jeg virkelig gerne se - men jeg tror slet ikke, at de spiller på festivaler. Og så vil jeg også godt se Mø på Roskilde Festival næste år, for jeg synes, hun er fuldstændig fabelagtig, lyder det fra Vild med dans-værten.

Reggae

Reggaesanger Wafande:

- Damian Marley, Bob Marleys søn, eller noget stort og fedt som Céline Dion. Jeg har set Prince og Stevie Wonder og nogle af de der rigtigt store, og jeg føler, at det er sådan nogle artister, der skal være på Orange Scene, siger Wafande, som ikke selv drømmer om at stå på den ikoniske scene.

Wafande har - måske overraskende - ikke nogen drøm om at stå på Orange Scene selv. - Jeg kan godt lide at have publikum tæt på, lyder det fra reggaestjernen.
Wafande har - måske overraskende - ikke nogen drøm om at stå på Orange Scene selv. - Jeg kan godt lide at have publikum tæt på, lyder det fra reggaestjernen.

- Jeg vil hellere spille i teltene, hvor der er mere stemning. Orange Scene er for langt væk. Jeg kan godt lide at have publikum tæt på, lyder det fra reggaestjernen.

Harry Styles

Tv-vært Ibi Støving:

- Jeg bliver nødt til at sige Harry Styles. Jeg ved godt, at det er megapoppet. Men jeg synes sateme, at han skriver nogle fede sange. Og så synes jeg, at han er et utroligt ydmygt menneske - ikke nogen nykker og meget taknemmelig. Det kan jeg godt lide, siger tv-værten om det britiske popikon.

Rockikoner

Podcastvært Claus Elming:

Ifølge Ibi Støving er Harry Styles en af verdens flinkeste berømtheder. Det værdsætter tv-værten, som håber på, at det britiske popidol gæster næste års Roskilde Festival.
Ifølge Ibi Støving er Harry Styles en af verdens flinkeste berømtheder. Det værdsætter tv-værten, som håber på, at det britiske popidol gæster næste års Roskilde Festival.

- Der er nogle verdensklassebands, som man altid har lyst til at se, og som man altid håber på, at Roskilde eller nogle af de andre festivaler tager til sig. Det kunne være fedt at få Metallica til at komme og blæse en koncert af, lyder det fra Claus Elming.

Savner ham

Skuespiller Lærke Winther:

Tidligere tv-vært Claus Elming håber, at danske Lars Ulrich og resten af Metallica snart svinger forbi Dyrskuepladsen i Roskilde. (Arkivfoto).
Tidligere tv-vært Claus Elming håber, at danske Lars Ulrich og resten af Metallica snart svinger forbi Dyrskuepladsen i Roskilde. (Arkivfoto).

- Det er et svært spørgsmål ... Men så ville jeg gerne have, at Prince kommer tilbage. Jeg har engang været til den fantastiske koncert her på Roskilde (i 2010, red.). Jeg bliver ved med at savne ham, siger skuespillerinden, der til efteråret kan ses i efterfølgeren til biografbaskeren "Jagtsæson".

Mærket sanger

Komiker Natasha Brock:

- Lewis Capaldi, når han får det godt igen. Det kunne være skønt, siger hun om den skotske sanger, som for nylig har aflyst flere koncerter af helbredsmæssige årsager.

Komikeren Natasha Brock håber, at Roskilde Festival booker Lewis Capaldi, ligesom Jelling Musikfestival gjorde det i år. (Arkivfoto).
Komikeren Natasha Brock håber, at Roskilde Festival booker Lewis Capaldi, ligesom Jelling Musikfestival gjorde det i år. (Arkivfoto).

ROSKILDE FESTIVAL

Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles rytmisk musik i mange forskellige genrer. 

Som på mange andre festivaler er der ikke kun musik, men også events og diverse boder.

Kilde: Wikipedia

Roskilde Festival 2024 løber efter planen af stablen fra 29. juni til 6. juli.

Powered by Labrador CMS