Her kommer den gule skinne-barberer
Det fyger med gnister og metal. Skinnefræseren er på job
Der kører dagligt mere end 3.000 tog på jernbanenettet i Danmark.
Som alt andet skal det holdes ved lige. Det sker blandt andet med en skinnefræser.
Skinnefræseren er et tog, der - som Banedanmark selv formulerer det - med lav fart trimmer og barberer skinnerne.
Det gør det for at fjerne revner i dem - og på den måde forlænge skinnernes levetid.
De afhøvlede jernspåner bliver opsamlet, sorteret og genanvendt.
- I Banedanmark skal vi holde skinnerne trimmede og kampklare på en måde, hvor trafikken forstyrres mindst muligt. Derfor arbejder skinnefræseren mest om natten, hvor den rigtig kan blive sluppet løs på skinnerne uden at genere dem, der rejser med toget, siger Pernille Skovrup, sektionschef i Banedanmark.
Skinnefræseren
Fræsetoget er knap 44 meter langt.
Toget vejer med fræsespånerne 155 ton og har to fræsehjul og et slibehjul i hver side.
Kørehastigheden er max 70 km/t på danske skinner. Når toget fræser, kører det meget langsomt – helt ned til 600 meter i timen.
På en nat kan toget fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.
For at genere togdriften og dens passagerer mindst muligt arbejder skinnefræseren altid om natten.
Skinnefræseren kører mellem 150 og 350 kilometer per år.
Ejes af et tysk firma.
Kilde: Banedanmark
"Så hvis du pludselig i de sene nattetimer ser en stor, gul metalokse trække sig hen over skinnerne med små gnister under bugen, så bliv ikke bange – for det er nok bare skinnefræseren, som er i aktion", skriver Banedanmark på sin hjemmeside.
Skinnefræserens køreplan 2021