Frederik tavs om familiestrid
Sagde ikke et ord
Kronprins Frederik svarede ikke på spørgsmål om fratagelsen af prins Joachims børns titler ved ankomsten til Christiansborg tirsdag.
Kongefamilien, bestående af dronning Margrethe, prinsesse Benedicte og kronprinsparret, ankom i samlet flok. Det sker i forbindelse med Folketingets åbning.
Mens kongefamilien hilste på Folketingets Præsidium foran Christiansborg, blev kronprins Frederik spurgt af flere journalister, om han havde talt med sin bror.
Kronprinsen svarede ikke på spørgsmålet.
Får frataget titler
Dronning Margrethe meddelte onsdag i sidste uge, at prins Joachims børn fra det nye år får frataget deres kongelige titler som prinser og prinsesse.
Kronprinsen er et af de eneste medlemmer af kongefamilien, der endnu ikke har udtalt sig til medierne om beslutningen. Prins Joachim har reageret meget negativt på det.