Én vinder 10 millioner
Det blev en god lørdag
En heldig person har lørdag vundet 10 millioner kroner i lotto.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Lørdagen har budt på en masse lokale byger, og det fortsatte til aften, hvor millionerne regnede ned i Ringsted.
Her til aften var førstepræmiepuljen i lotto nået op på 10 millioner kroner, men de fik ikke lov at blive stående.
En heldig sjællænder afsluttede nemlig indkøbsturen i Føtex Ringsted med at købe en 5-ugers kupon til Lotto med 10 rækker, og en af de rækker bestod af de syv magiske tal.
Lige en million på bogen
En anden af rækkerne indeholdt desuden fire rigtige tal, og dermed kan vinderen fra Ringsted altså se frem til at få 10.000.060 kroner sat ind på kontoen.
Føtex i Ringsted må nærmest siges at være den heldigste Danske Spil forhandler i 2021. Det er nemlig anden gang i år, at forhandleren har solgt en kupon, der har udløst førstepræmien i Lotto.
Sidste gang var i juni, hvor en heldig spiller vandt 7 millioner.
Flere millionærer
Spilleren fra Ringsted er dog ikke den eneste, der kan kalde sig millionær efter lørdagens trækning, for hver lørdag trækkes der også lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
I denne uge spillede den ene heldige vinder med sit PLUS-abonnement fra Høje-Taastrup, mens den anden spillede hos en af vores 4400 landsdækkende forhandlere.
Til Skive
Den anden million bliver sendt afsted mod Skive, hvor vinderen købte sin kupon, der udløste millionen, hos Søegaards Vinhus.
"Aftenens tre vindere kan hver især se frem til at få millionerne sat ind på kontoen, og skatten skal de ikke bekymre sig om, for den har Danske Spil allerede betalt", oplyser Danske Spil.