Vi har skåret forbruget ned med 33 milliarder

Det private forbrug, som er på mere end 900 milliarder kroner årligt, og som er afgørende for den økonomiske udvikling herhjemme, fortsætter med at skuffe stort.

Danskerne nægter nærmest at bruge flere penge, selv om reallønnen vokser, renten er i bund, benzinpriserne ralser ned, beskæftigelsen stiger, forbrugeres tillid til fremtiden er høj, og mange har puget store formuer sammen.

Det private forbrug ligger faktisk lige nu fire procent lavere, end da det toppede, lige før den aktuelle krise startede. Det svarer til, at danskerne i dag bruger 33 milliarder kroner mindre end dengang, eller at hver eneste dansker har reduceret sit forbrug med 500 kroner årligt. Det lyder måske ikke af meget, men det skal ses i forhold til, at det private forbrug normalt vokser med tæt ved 20 milliarder kroner om året. Så i stedet for at stige som normalt, så er forbruget faldet, hvilket spiller en afgørende rolle for den aktuelle stilstand i dansk økonomi.

»Vi troede, at der var gang i det private forbrug. Men usikkerhed om fremtiden er åbenbart steget så meget på det seneste, at folk fortsat holder igen med at bruge flere penge,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i AE-rådet.

Hen tilføjer, at der tilmed er en klar risiko for, at usikkerheden bliver så udtalt, at det sætter sig mere varigt i forbruget, og vi derfor ikke vil se nogen snarlig stigning i forbruget.

Boligpriser skuffer

I en periode har især de stigende boligpriser skabt forhåbninger om, at det ville sætte lidt mere gang i forbruget. Men på det seneste har der været en tendens til mindre prisfald på huse, hvorfor også den forhåbning kan blive en skuffelse.

Hos Danske Bank siger økonom Las Olsen, at de stadig regner med, at et stigende forbrug vil være med til at trække dansk økonomi op i den kommende tid.

»Men vi er ikke i gang med noget kraftigt forbrugsopsving eller noget kraftigt opsving i det hele taget,« siger han.

At danskerne gennem de senere år har fået udbetalt 28 milliarder kroner i efterlønspenge, 20 milliarder fra SP-opsparingen og samtidig har sparet mindst lige så meget på rentefaldet kan stort set ikke ses i det private forbrug. Men muligvis var forbruget faldet endnu mere, end tilfældet er, hvis der ikke også var givet en række mindre skattelettelser de senere år.

Salget svinget

Den særlige detailomsætning fra Danmarks Statistik, som viser salget i landets butikker, og som dækker tæt ved 40 procent af det private forbrug, er tilmed raslet ned med hele 12 procent, siden krisen begyndte. Også i august, hvorfra de seneste tal stammer, var der et fald i detailomsætningen.

Når det private forbrug ikke er faldet helt så meget, som butikkers salg kunne tyde på, så skyldes det blandt andet, at der i en periode var en pæn fremgang i salget af nye biler. Samtidig er den stigende handel på nettet, øget grænsehandel og større iver for at købe discount også noget, som får butikkernes salg til at skuffe.

Eksporten har også udviklet sig svagt på det seneste, hvilket er endnu en dårlig nyhed for dansk økonomi. Så meget tyder på, at det i hvert fald ikke er i årets tredje kvartal, at der kom nogen større og positiv vending til det bedre på det økonomiske område herhjemme.