Dansk verdensstjerne ramt af angstanfald

Der var ingen tid til at stoppe op, da danske Mø kom på verdenskortet efter at have lagt vokal på monsterhittet "Lean On"

Den verdenskendte sangerinde Mø kommer fra den lille fynske by Store Ubberud.
Den verdenskendte sangerinde Mø kommer fra den lille fynske by Store Ubberud.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske sangerinde Mø har netop udgivet sit tredje album, der bærer titlen "Motordrome" - eller på dansk: dødsdrom.

For det var sådan, hendes mor beskrev Møs mentale tilstand, efter at hun fik hyppige panikanfald, følte sig flosset og havde et snurrede hoved.

Det fortæller Mø nu i et interview med det amerikanske medie Business Ins ider.

- Hvis du stopper, styrter du, forklarer Mø om sine tanker.

Eskalationen var flere år undervejs.

De afslog

Mø fik sit globale gennembrud i 2015, da hun lagde vokal til nummeret "Lean On" med Major Lazer og Dj Snake.

Oprindelig fik både Rihanna og Nicki Minaj tilbuddet, men da de begge afslog, endte nummeret hos den 33-årige fynbo med det borgerlige navn Karen Marie Østed.

Megahittet satte den unge indieartist på verdenskortet, og hun piskede rundt fra optræden til optræden uden at ænse, at hun havde tabt pusten.

Fanget i hamsterhjul

- Jeg var fanget i denne her idé om, at jeg var nødt til at blive ved, og at jeg ville miste alt det, jeg havde, hvis jeg stoppede op og tog noget tid for mig selv, fortæller Mø i interviewet.

- Jeg tror, at det er det, folk kalder hamsterhjulet. Men en dødsdrom var lidt mere poetisk.

I 2019 trak Mø sig tilbage, og først nu er hun klar til at vende tilbage til rampelyset.

På sit nye album sætter hun ord på sine tanker.

Hyld pausen

- Det skal ikke være sådan her: Arbejd hårdt. Optræd. Spil jobbet. Lad være med at vise dine følelser. Det er nonsens. Det er vejen til mentale problemer, understreger Mø i interviewet med Business Insider.

- Når du er sårbar, og når du har brug for en pause, så burde det ikke være noget, hvor man tænker: "Åh nej". Det burde være noget, man hyldede.

Powered by Labrador CMS