Dansk skuespiller med lykkeligt nyt

Seriestjernen Besir Zeciri er blevet far for første gang, efter at hans lille søn, Alban, er kommet til verden

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Besir Zeciri har indtaget sit livs rolle.

Den 31-årige seriestjerne er nemlig blevet far for første gang, efter at hans lille søn, Alban, er kommet til verden.

Det afslører den nybagte far på Instagram.

Afsløret i takketale

Besir Zeciri afslørede nyheden om familieforøgelsen i sin takketale, da han i februar gik på scenen for at modtage titlen og trofæet som Årets Mandlige Hovedrolle I En Tv-serie for sin præstation i DR-dramaet "Fredløs" ved uddelingen af Robert Prisen 2022 i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

2022 har med andre ord været vidunderlig privat og professionelt for Besir Zeciri.

Der er ro på

- Jeg er et godt sted i mit liv. Det er bare kulminationen af lykke. Det er virkelig fantastisk, og jeg er virkelig rørt, sagde Besir Zeciri tilbage i februar.

- Jeg er der, hvor der er ro på. Jeg skal bare slappe af og nyde det og læne mig tilbage. Jeg er virkelig, virkelig lykkelig, lød det fra skuespilleren.

Besir Zeciri er især kendt for DR-dramaer som "Når støvet har lagt sig", "Broen" og "Fredløs".

Besir Zeciri tog mikrofonen til brystet, så publikum kunne høre, hvor meget hans hjerte hamrede, da han fik en fornem pris til Robert-uddelingen tilbage i februar. Her afslørede han samtidig, at han skulle være far for første gang. (Arkivfoto).
Besir Zeciri tog mikrofonen til brystet, så publikum kunne høre, hvor meget hans hjerte hamrede, da han fik en fornem pris til Robert-uddelingen tilbage i februar. Her afslørede han samtidig, at han skulle være far for første gang. (Arkivfoto).

BESIR ZECIRIS

Besir Zeciris forældre er albanere fra Nordmakedonien. Han voksede op i Avedøre Stationsby. Han startede sin film- og teaterkarriere i en ung alder, da han blev en del af teatergruppen C:NTACT Taskforce, som består af unge mellem 15 og 25 år. Han turnerede rundt i hele Danmark med teatergruppen, hvor han optrådte ca. 200 gange sammen med dem. Det var i den tid han fandt ud af, at han ville være skuespiller. Siden har han haft teaterroller i bl.a. "Ondt Blod" på Betty Nansen Teatret 2012-13, hvor han havde rollen som Hassan.

Han fik sin kortfilmdebut i 2014, da han medvirkede i kortfilmen "Adils krig", og debuterede for et større publikum i rollen som Zlatko i tv-serien 1864. Han havde en mindre rolle i Erik Clausens film Mennesker bliver spist (2015) og i Aminas breve (2017).

I 2014 deltog han i TV 2s underholdningsprogram Vild med dans 2014, hvor han dannede par med Mie Moltke.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS