Bliver måske væk fra kroning
Prins Harry og hertuginde Meghan er tavse om deres eventuelle deltagelse i kong Charles' kroning
Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, har fået en invitation til kong Charles' kroning i maj.
Det oplyser en talsperson for prinsen.
- Jeg kan bekræfte, at hertugen for nylig har modtaget e-mail-korrespondance fra Hans Majestæts kontor vedrørende kroningen, oplyser talspersonen.
Uvist, om de kommer
- En umiddelbar beslutning om, hvorvidt hertugen og hertuginden vil deltage, vil ikke blive offentliggjort af os på dette tidspunkt.
Forberedelserne til kroningen er blevet overskygget af parrets afsløringer om blandt andre prins Harrys far, kong Charles, og bror, prins William.
Parret har blandt andet medvirket i Netflix-dokumentar, og tidligere på året udgav prins Harry bogen "Spare" - på dansk "Reserven".
Smidt ud
Hans kritik af familien havde ført til spekulationer om, hvorvidt prinsen ville blive inviteret til kroningen, og hvis han var det, om han ville deltage.
I sidste uge blev parret smidt ud af den royale ejendom Frogmore Cottage, som parret hidtil har brugt, når de var på besøg.