Berørt Simi Jan: Jeg er dybt bekymret

Krigskorrespondenten Simi Jan er meget mærket af Talibans overtagelse af Afghanistan og Ruslands invasion af Ukraine.

Det er paradoksalt at være nomineret til en stor pris på en tragisk baggrund.

Nomineret for Bedste Nyhedshistorie

For sit indslag om Kabuls fald var krigskorrespondenten Simi Jan nomineret i kategorien Bedste Nyhedshistorie ved Tvprisen 2022.

Men hun ville gerne have været foruden, siger hun ved prisuddelingen i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

- Det land, jeg holder utroligt meget af, smuldrer for øjnene af mig, og alle mine afghanske venner er på flugt og har forladt og efterladt deres land.

"Håbløst"

Simi Jan har symbolsk taget et par store, turkis øreringe på, som en afghansk kvinde lavede til hende en måned inden, Kabul faldt tilbage i august 2021.

Situationen i Afghanistan er stadig håbløs, fortæller Simi Jan.

Tidligere i marts lød meldingen fra Taliban, at piger fra 6. klasse kunne komme tilbage i skole. Men få timer efter blev pigerne sendt hjem igen.

- Jeg græd, da jeg så billederne. Jeg snakkede i telefon med nogle af dem, og de føler, at alt er taget fra dem. De er 12, 13 og 14 år gamle, og de elsker at gå i skole. De piger er ødelagte, fortæller en berørt Simi Jan.

- Det er også en konsekvens af, at Taliban godt ved, at fokus lige nu er i Ukraine. Det synes jeg, er dybt bekymrende.

Vil gerne tilbage

Simi Jan vil meget gerne tilbage til Afghanistan og dække den humanitære katastrofe.

Men for nu fortsætter hun værtsjobbet på "Go' Aften Live", hvor Ruslands invasion af Ukraine som i mange andre aktualitetsprogrammer og nyhedsudsendelser prioriteres højt.

- Det, der sker i Ukraine, er så afgørende for verdensfreden. Vi står på tærsklen til en potentiel Tredje Verdenskrig. Det fylder, og det skal fylde, understreger Simi Jan.

- Jeg er meget berørt over det, og jeg er bekymret for, hvad der kommer til at ske.

Ser ikke nyheder

Simi Jan har de seneste år valgt ikke at se nyheder, når hun ikke er på job.

- Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig hul i hovedet, fordi jeg arbejder med det. Men jeg mærker, jeg bliver ked af det og frustreret. Det er simpelthen et råd, jeg vil give videre: Se det måske hver anden dag for ens helbreds skyld.

- Det er traumatiserende og hårdt at følge med. Det er ude af vores kontrol, og vi kan ikke gøre noget ved det. Vi er nødt til at lægge det lidt på hylden, selv om det er nemmere sagt end gjort, siger Simi Jan.

Sønner ved det ikke

For hende handler det også om at skærme sine to sønner, Adam på syv og fireårige Daniel, som hun har med sin mand, Allan.

- Adam og Daniel ved stadig ikke, at jeg har været i Afghanistan og dække en krig. De tror, jeg var i et land med swimmingpool og softice. De forstår det ikke, og lad dem endelig blive i den uskyld, lyder det fra Simi Jan.

I ulykke

I januar blev journalistens bil ramt af en modkørende i Afghanistans Helmand-provins.

I bilen, der havde ramt hende, sad 10 personer mast sammen.

- En lille dreng på omkring fem år var i chok og begyndte at græde. Hans mor blødte i hovedet og foden. En anden kvinde blødte ved næsen, skrev hun dengang i et opslag på Facebook. 

Hun endte med at finde et medicin-kit frem og hjælpe dem, der var kommet til skade.

Det var talibankrigere, der i sidste ende kom dem til undsætning.

- Jeg endte med at sove på et stengulv i et lerhus midt i de smadrede huse i Helmand.