Andrew Tate tiltalt for voldtægt

Influenceren Andrew Tate, hans bror og to rumænske kvinder er blevet tiltalt i en stor sag om menneskehandel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britisk-amerikanske influencer Andrew Tate er tirsdag blevet tiltalt for menneskehandel, voldtægt og organiseret kriminalitet i Rumænien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hans bror, Tristan, og to rumænske kvinder er ligeledes blevet tiltalt.

De står nu over for en retssag, hvor de blandt andet er mistænkt for at danne en kriminel bande med det formål at udnytte kvinder seksuelt.

Husarrest

Tate-brødrene blev i marts løsladt fra fængslet og placeret i husarrest, mens de blev efterforsket for anklagerne mod dem.

De to brødre er både amerikanske og britiske statsborgere og har været i politiets varetægt siden slutningen af december.

36-årige Andrew Tate har millioner af følgere på sociale medier, hvor han har promoveret sin ekstravagante livsstil.
36-årige Andrew Tate har millioner af følgere på sociale medier, hvor han har promoveret sin ekstravagante livsstil.

Andrew Tate er tidligere kickbokser og kommer fra den britiske by Luton.

Millioner af følgere

Den 36-årige influencer har millioner af følgere på sociale medier. Her har han promoveret sin ekstravagante livsstil, som han ifølge ham selv har opnået blandt andet ved investeringer i pornografi.

Sidste år fik kvindenedsættende udtalelser influenceren udelukket fra flere af de sociale medieplatforme, hvor han har store følgerskarer. Twitter har dog lukket ham tilbage i folden, efter at Elon Musk overtog selskabet.

ANDREW TATE

Emory Andrew Tate III er en britisk-amerikansk kickbokser og internetpersonlighed. Efter sin kickboxing-karriere fik Tate opmærksomhed i medierne for sine kontroversielle holdninger til emner som seksuelle overgreb og seksuel chikane.

Kilde: Wikipedia

Andrew, Tristan og de tiltalte kvinder har afvist alle anklager i sagen.

Powered by Labrador CMS