Alexandra har fået en ansigtsløftning

Kan du se forskellen?

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Grevinde Alexandra har fået en ansigtsløftning.

Det skriver Billed-Bladet, der også skriver, det 'var tydeligt for alle og enhver, der kender grevinden' - og hentyder til den 56-årige grevindes fremtoning onsdag, da prins Felix blev student.

Indgrebet - eller -grebene - bliver bekræftet af grevindens presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, der fortæller, at Alexandra blandt andet har fået lavet sine øjne.

- Grevinde Alexandra vil nemlig gerne stå ved, at hun har fået lavet kirurgisk indgreb. Grevinde Alexandra har følt, hendes ydre skulle matche hendes indre, siger presserådgiveren blandt andet til Billed-Bladet.

Felix blev student

Onsdag blev prins Felix fra Gammel Hellerup Gymnasium - med 12 som sidste karakter.

- Jeg kan stadig mærke hans hånd i min, da jeg fulgte ham i skole den allerførste dag for 13 år siden, skrev hans far, prins Joachim, i den forbindelse på Instagram.

Topkarakteren fik Felix i Dansk, og det var selvfølgelig den stolte far, der fik lov til at placere huen på sønnens hoved.

Det blev fejret i selskab med storebror Prins Nikolaj samt mor og far.

- Tillykke til ham og alle årets nybagte studenter. I fortjener allesammen en god ferie, lyder det i opslaget.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS