To i kritisk tilstand efter motorvejsulykke
Der er lang kø på strækningen mandag morgen
To mænd er i kritisk tilstand efter det, som politiet kalder en alvorlig trafikulykke, på Køge Bugt Motorvejen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
Ulykken skete ved Greve mellem afkørsel 28 og 29. Her kørte en lastbil og en personbil sammen.
Annonce
Lægehelikopter er fremme
En lægehelikopter er fremme på ulykkesstedet for at afhente den ene tilskadekomne, fortæller vagtchef Asger Bechstrøm.
- Vi kommer til at arbejde derude i nogle timer endnu med redning og en bilinspektør, siger han.
Annonce
Der arbejdes stadig på at finde ud af, hvad der førte til ulykken.
Lang kø
Som følge af den er der ved 07.30-tiden mandag morgen kun et enkelt spor farbart omkring ulykkesstedet.
- Vi forsøger at åbne løbende, men find gerne alternative ruter, siger Asger Bechstrøm.