Tjekket for røgforgiftning efter brand
Ambulance rykkede ud til Tune, fordi en mand muligvis havde indåndet røg.
Alle tilstedeværende personer er kommet ud af bygningerne i forbindelse med en brand på en trelænget gård ved Tune lørdag morgen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Ild i værksted
Annonce
Branden på Tjærebyvej blev anmeldt lidt efter klokken 8.30. De første meldinger gik på, at der var opstået ild i et værksted i en af gårdens længer, oplyser vagtchefen.
En ambulance blev også dirigeret til Tjærebyvej.
Det skyldes, at en mand muligvis havde indåndet røg.
Annonce
Lørdag formiddag har politiet ingen bud på årsagen til brandens opståen.