Teenagedreng stukket ned med kniv
Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde den mand, som onsdag aften stak en 15-årig ned på Amager
En 15-årig dreng er kommet lettere til skade, efter at han blev stukket med en kniv på Amager onsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
Det er ikke lykkedes politiet at anholde nogen endnu.
Annonce
Politiet beskriver gerningsmanden som en mand klædt i sort.
Holder kortene tæt til kroppen
Politiet vil endnu ikke oplyse, hvor på kroppen den 15-årige dreng er blevet stukket.
Annonce
Det vides desuden ikke, hvad der er foregået op til knivstikket.