Tæsket ud i snekaos

56-årig blev slået i ansigtet og på kroppen og truet til at køre 31-årig til Ikast på trods af dårligt vejr

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUMÉ AF ARTIKLEN

En 56-årig mand blev onsdag aften truet til at køre en 31-årig mand fra Herning til Ikast i det midtjyske snevejr.

Undervejs kørte den 56-årige fast i sneen, hvilket fik ham til at overveje at vende om.

Den 31-årige slog og truede den 56-årige med kniv til at fortsætte turen.

Den 31-årige blev anholdt kort efter anmeldelsen og tilbragte natten i arresten, hvor han vil blive fremstillet i et grundlovsforhør.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 56-årig mand blev onsdag aften truet til at trodse snevejret i det midtjyske.

Den 56-årige var af en ven blevet spurgt, om han ville køre en 31-årig mand - som han ikke kendte - fra Herning til Ikast.

Kørte fast

Det ville han gerne, men turen udviklede sig dramatisk, fortæller Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning til Ritzau.

Undervejs på turen fra Herning til Ikast kørte den 56-årige nemlig fast i sneen, hvilket fik ham til at overveje at vende om.

Slået i ansigt og på kroppen

Men den 31-årige ville hjem til Ikast, så han slog ifølge anmeldelsen, som politiet fik, den 56-årige i både ansigtet og på kroppen, ligesom han truede ham med kniv til at fortsætte.

Det gjorde den 56-årige, men da han havde læsset den 31-årige af i Ikast, ringende han til politiet, der fik anmeldelsen klokken 18.45.

Anholdt kort efter

Ordensmagten slog hurtigt til, og den 31-årige blev anholdt klokken 20.05. 

Han har derfor tilbragt natten i arresten og vil torsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør, oplyser Bent Smedegaard.

Powered by Labrador CMS