Stukket i låret med kniv
En mand i slutningen af 40'erne er nytårsaften blevet stukket med kniv i låret på Lygtemagerstien på Amager
Københavns Politi er nytårsaften rykket ud til et knivstikkeri på Amager.
Politi og redning blev alarmeret klokken 20.02.
Ved ankomst kunne betjente konstatere, at mand i slutningen af 40'erne var blevet stukket i låret med en kniv.
Annonce
Det oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen til Ritzau.
På hospitalet
Manden er blevet kørt på hospitalet med ambulance.
Annonce
Politiet arbejder nu på at finde ud, hvad der er sket.
Der er ikke foretaget anholdelser i sagen.