Stor mystik om skyderi

Det lader ikke til, at skud ramte personer. Anmeldelse kom kort efter klokken 23 mandag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger en mistænkelig hændelse i Holbæk, hvor flere skud kan være blevet afgivet.

Det oplyser vagtchef Asger Bechstrøm, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, tidligt tirsdag morgen.

Det lader ikke til, at nogen er blevet ramt, men efterforskningen pågår tirsdag.

Fundet patronhylstre

- Der har været en form for skyderi derude. Vi har i hvert fald fundet nogle afskudte patronhylstre, siger vagtchefen.

- Hvad der præcist er foregået derude, er vi i gang med at efterforske.

Anmeldelsen kom mandag aften kort efter klokken 23.

- Det er flere skud. Det er ikke bare et enkelt. Vi er ikke helt sikre på, hvor mange vi har endnu, men vi har i hvert fald fundet flere affyrede skud derude.

- Vi har nogle vidner der ude, der har hørt og set noget.

Powered by Labrador CMS