Sigtet: Betjente afsløret med pistol og kokain

Efterforskningen af en sag mod tre politifolk har ført til nye sigtelser, meddeler politiklagemyndighed

Offentliggjort Sidst opdateret

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har rejst nye sigtelser mod tre politifolk, som i oktober blev sigtet i en sag om groft tyveri og salg af narkotika.

Det oplyser efterforskningsleder Niels Raasted til Ritzau.

Efterforskningslederen nævner, at der er rejst tre nye sigtelser.

Ulovlig pistol

Der er opbevaret en ulovlig pistol med tilhørende ammunition på en privat adresse.

Desuden har DUP fundet en mindre mængde kokain på en privat adresse og piller, som er omfattet af loven om euforiserende stoffer, i forbindelse med efterforskningen af sagen.

I alt blev seks politifolk fra Københavns Politi anholdt og sigtet i sagen i oktober.

Tidligere var der seks

Dengang lød det, at de seks politifolk var sigtet for embedsmisbrug, groft tyveri og besiddelse og videreoverdragelse af narkotika.

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de 11 storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

Kim Christiansen er politidirektør og dermed den øverst ansvarlige for Københavns Vestegns Politi.

Powered by Labrador CMS