Sigtelse: 16-årig fik klippet håret af ved røveri

Teenagere i grundlovsforhør i Retten i Randers sigtet for røveri og vold

Offentliggjort Sidst opdateret

En 17-årig dreng og to 18-årige mænd er torsdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor de er sigtet for røveri, vold og ulovlig tvang.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Ifølge politiet er det begået mod to unge mænd i en lejlighed i Grenaa.

Kvælertag

Randers Amtsavis skriver, at gruppen blandt andet er sigtet for at have klippet noget af en 16-årig drengs hår af og taget kvælertag på ham.

De skal også have tvunget en 18-årig mand til at hæve penge til dem ifølge mediet.

Retten i Randers valgte at varetægtsfængsle de tre sigtede i fire uger.

Kender hinanden

Ifølge Randers Amtsavis oplyser politiet, at de forurettede og de tre anholdte kender hinanden i forvejen.

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner:

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2.

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød. 

Kilde: Nordsjællands Politi

Politiet skriver på X, at alle tre sigtede nægter sig skyldige, og at de kærede kendelsen om varetægtsfængsling.

Powered by Labrador CMS