Politiet rykker ud til eksplosioner

Et område i Københavns Nordvestkvarter er blevet afspærret efter anmeldelser om høje brag og eksplosioner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er massivt til stede omkring Ørnevej og Svanevej i Københavns Nordvestkvarter tidligt lørdag morgen efter anmeldelser om høje brag og eksplosioner i området.

Det oplyser vagtchef Martin Kajberg fra Københavns Politi.

- Vi er massivt til stede og har afspærret et større område, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.37.

Vagtchefen kan ikke oplyse, om der er tilskadekomne.

Efter meldinger om eksplosioner er politiet nu rykket ud til Svanevej i Købenahavn.

Til stede ved rockerklub

- Indtil videre kan vi ikke oplyse yderligere, end at vi arbejder på stedet og er massivt til stede, siger vagtchefen.

Ifølge DR Nyheder er politiet til stede omkring rockergruppen Hells Angels' klubhus på Svanevej.

Foruden politiets patruljevogne er en ambulance og politiets kemiske beredskab på stedet.

HELLS ANGELS

Hells Angels er en global motorcykelklub, der blev etableret i Fontana i San Bernardino County nær Los Angeles, Californien, den 17. marts 1948, hvor den lokale afdeling – også kaldet charteret – fortsat er aktiv. Inspiration til navnet blevet hentet fra filmen Hell's Angels, på dansk Giganternes kamp, fra 1930 instrueret af Howard Hughes om det engelske Royal Flying Corps fra første verdenskrig. Siden 1957 slog flere og flere grupper sig sammen i Californien under ledelse af Ralph "Sonny" Barger. I løbet af 1960'erne udvidede Hells Angels sig, først i USA, siden også på de andre kontinenter.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS