MISTÆNKELIGT FORHOLD:

Politiet har afspærret stor plads i Aarhus

Østjyllands Politi har afspærret plads ved banegården i Aarhus på grund af "et mistænkeligt forhold".

Offentliggjort Sidst opdateret

Banegårdspladsen i Aarhus er blevet afspærret af politiet torsdag formiddag.

Umiddelbart bekræfter Østjyllands Politi, at der er tale om en politiforretning.

Om den har sammenhæng med en aktion mod mulig planlægning af terror, ønsker man klokken 10.30 ikke at svare på.

På det sociale medie X, der tidligere hed Twitter, skriver Østjyllands Politi, at man undersøger "et mistænkeligt forhold". Politiet opfordrer folk til at følge deres anvisninger på stedet.

Ingen yderligere kommentarer

Politiet har ikke yderligere kommentarer, men en opdatering følger, skriver det.

Ifølge Radio4 har politiet eskorteret personer væk fra stedet. Indgangen til banegården er spærret.

ØSTJYLLANDS POLITI

Østjyllands Politi dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Politi har fire geogragiske enheder:

  • Hovedpolitistationen i Aarhus
  • Politistationen i Aarhus Vest
  • Politistationen i Randers
  • Politistationen i Grenaa.

Herudover er der seks lokalpolitistationer i Ebeltoft, Rønde, Allingåbro, Hammel, Hadsten og Odder samt en lokalbetjent på Samsø.

Retskredse og arresthuse

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse i Aarhus og Randers, hvor der også er arresthuse.

Kilde: Østjyllands Politi
Powered by Labrador CMS