Mistænkeligt dødsfald: Tre er anholdt
To mænd og en kvinde fremstilles søndag i grundlovsforhør. Politiet mener, at de er involverede i et dødsfald
Østjyllands Politi har søndag morgen anholdt tre personer i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på Peter Fabers Vej i Aarhus-bydelen Åbyhøj.
Det skriver politiet på X, der tidligere hed Twitter.
- I forbindelse med mistænkeligt dødsfald på Peter Fabers Vej i Åbyhøj har vi i morges anholdt to mænd og en kvinde.
Annonce
- De bliver alle tre fremstillet i grundlovsforhør klokken 20, skriver Østjyllands Politi.
Kræves varetægtsfængslet
Politiet skriver på X, at det vil kræve de tre personer varetægtsfængslet i tre døgn.
Annonce
Østjyllands Politi skriver videre, at det ikke har mere at tilføje om sagen.
Person er død
Til Ritzau oplyser politiet dog, at det er en mand, der er afgået ved døden.
De pårørende er underrettet.