Kvinde dræbt i motorvejsulykke
Politi, ambulancer og helikopter var til stede på Sydmotorvejen på grund af en alvorlig ulykke
En kvinde er afgået ved døden i forbindelse med en alvorlig færdselsulykke, der er sket på Sydmotorvejen søndag aften.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi i et opslag på det sociale medie X.
Der er tale om en 38-årig kvinde, oplyser vagtchef Heidi Brandt Andresen til Ritzau.
De pårørende er underrettet.
42-årig kommet til skade
Derudover er en 42-årig kvinde kommet lettere til skade i ulykken.
- Hun er lettere tilskadekommen og er ved at blive undersøgt på hospitalet, siger vagtchefen.
I alt tre køretøjer - en lastbil og to personbiler - var involveret i ulykken.
De kom kørende i samme retning, siger Heidi Brandt Andresen, der ikke kan oplyse, hvordan ulykken skete.
Kvinden, der afgik ved døden, sad i en af de to personbiler.
To andre personer var også involveret, men de er uskadte, lyder det.
Ambulancer og helikopter
Politiet fik anmeldelsen om hændelsen søndag klokken 20.15.
På ulykkesstedet var politi, ambulancer og helikopter til stede.
Motorvejen var derfor spærret i et par timer i sydgående retning omkring afkørsel 35 og 36.
Alle veje er farbare ifølge et opslag fra Vejdirektoratet på X.
LÆS OGSÅ:
-
Brand i stald med 2.000 smågrise
-
Uheld i tre spor på motorvej
-
Spor spærret på motorvej
-
Klam mand pillede ved steddøtre
-
Lastbil blokerer: Find anden rute
-
Advarer over hele landet
-
Sygeplejerske sendte politikers penisbillede til veninde
-
Politi slår til mod netværk af formodede fakturafabrikker
-
Mor voldtager sin retarderede søn
-
Flere ulykker på Motorvej E45 og E20