Kvinde brændt inde i villa
Kvindens pårørende er underrettede. Anmeldelsen om brand i villa kom klokken 22.10 fredag aften
En 81-årig kvinde er sent fredag brændt inde i sin villa i Vivild på Djursland og har i den forbindelse mistet livet.
Det oplyser Jens Rønberg, der er vagtchef ved Østjyllands Politi til Ritzau.
Kvindens pårørende er blevet underrettet.
Annonce
Anmeldelsen kom klokken 22.10.
Undersøger stedet mandag
Politiet mistænker ikke en kriminel handling, oplyser vagtchefen.
Annonce
- Enhver bygning bliver ustabil ved brand, så man har besluttet at vente til mandag med at undersøge stedet derude, så man er helt sikker på, at branden er slukket, men også at bygningen er stabil nok til, at man kan arbejde i den, siger Jens Rønberg.