Knivstikkeri: Person indlagt

En person er kørt på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv i Rødovre og er indlagt på hospitalet

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Vestegns Politi er onsdag eftermiddag til stede i Rødovre, efter at en mand er blevet stukket med kniv.

Det oplyser politikredsen på det sociale medie X, der førhen hed Twitter.

Til Ritzau sagde vagtchef Mads Dam fra Københavns Vestegns Politi onsdag eftermiddag, at personen er blevet stukket i forbindelse med et slagsmål.

Natten til torsdag siger vagtchef Lars Guldborg, at offeret er indlagt på hospitalet, og at han er uden for livsfare.

Efter hændelsen var politiet til stede på Hendriksholms Boulevard i Rødovre. I den forbindelse bad de vidner til slagsmål om at henvende sig.

Natten til torsdag oplyser Lars Guldborg, at ingen er anholdt i sagen, men at politiet fortsætter efterforskningen.

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de 11 storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

Kim Christiansen er politidirektør og dermed den øverst ansvarlige for Københavns Vestegns Politi.

Powered by Labrador CMS