I livsfare: Fik kniv i maven
Dommer i Hillerød finder, at mistanken om forsøg på drab er begrundet i sag mod 22-årig mand
Et overfald med kniv i Gilleleje lørdag morgen bragte offeret i livsfare.
Det fremgår af politiets sigtelse, som søndag er blevet læst op i et retsmøde i Hillerød.
Retsmødet er endt med, at en 22-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Annonce
Stukket i maven
Dommeren har fundet, at der er en begrundet mistanke om, at han forsøgte at slå ihjel, da han stak en mand på 30 år i maven, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.
Inden dørene blev lukket til retsmødet, kom det frem, at den 22-årige nægter sig skyldig.
Annonce
Forbrydelsen fandt sted cirka klokken 6.17 på Gilleleje Hovedgade. Cirka tre timer senere kunne betjente anholde den mistænkte.