Hørte du skuddene

Efter alt at dømme er ingen kommet noget til. En person blev anholdt, men er siden løsladt igen

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet søger vidner efter en anmeldelse om skud ved en McDonalds-restaurant i Brøndby natten til tirsdag.

Københavns Vestegns Politi skriver på det sociale medie X, tidligere Twitter, at en person lidt efter midnat natten til tirsdag anmeldte at have hørt et muligt skud.

Sendte flere patruljer

Politiet oplyser, at den mulige skudepisode fandt sted ved en fastfoodrestaurant i krydset mellem Brøndbyøstervej og Nykær i Brøndbyøster.

Københavns Vestegns Politi rykkede natten til tirsdag ud til McDonalds i Brøndby efter anmeldelse om skud.

På adressen ligger en McDonalds.

Politiet sendte på baggrund af anmeldelsen flere patruljer til stedet. Indledningsvist blev en 24-årig mand anholdt, men han er sidenhen blevet løsladt.

Henvend dig

Politiet har ikke informationer om, hvorvidt nogen er kommet noget til. Politiet oplyser ikke, hvorvidt man har fundet afskudte patronhylstre, projektilrester eller andet på stedet, som kan underbygge, at der skulle være blevet skudt.

Københavns Vestegns Politi opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig.

Powered by Labrador CMS