Gravid sparket i maven

En mand er blevet dømt for at have udsat sin familie for mishandling og vold over en længere årrække

Manden blev dømt i retten. Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Retten i Næstved har idømt en 59-årig mand fængsel i et år og ni måneder for vold og mishandling begået mod sin ekskone og fire børn.

Det skriver anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X - tidligere Twitter.

Ifølge anklagemyndigheden er det sket over en længere årrække.

I årevis

I anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i, er det beskrevet, at volden og mishandlingen er sket fra 2011 til 2022.

Der er blandt andet beskrevet en hændelse, hvor manden skal have slået sin datter, fordi hun legede med en barbermaskine.

Gravid sparket i maven

Mandens ekskone blev ifølge anklageskriftet også sparket i maven, da hun var gravid med parrets yngste barn.

Dommen blev anket på stedet, skriver anklagemyndigheden.

Powered by Labrador CMS