Får livstid for kynisk drab

Københavns Byret har idømt to mænd livstid for drabet på en 36-årig svensk bandefigur

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Byret idømmer to svenske mænd på 20 og 22 år livstid for drabet på den svenske bandefigur Salam Al-Jawahiri i februar 2022.

Retten har lagt vægt på alvorligheden af sagen. Drabet blev ifølge dommeren begået "på grov og kynisk måde ved anvendelse af skydevåben".

Særligt skærpende

Anklager Jakob Nielsen argumenterede for, at det var særligt skærpende, at Al-Jawahiri blev dræbt med skydevåben i fuld offentlighed jævnfør paragraf 81 b.

Det har retten taget til følge og vurderet, at det var særligt skærpende, at de to svenske mænd i forening skød og dræbte Al-Jawahiri på Kaalundsgade den 4. februar 2022.

Bandeparagraffen

De to mænd var også tiltalt efter bandeparagraffen, som de blev frifundet for i slutningen af oktober.

Powered by Labrador CMS