Efterforsker "upassende relation" til elev

Politiet oplyser ikke nærmere om, hvad der menes med "upassende relation".

Offentliggjort Sidst opdateret

En medarbejder på Sct. Jacobi Skole i Varde Kommune har muligvis haft, hvad politiet betegner som "en upassende relation" til en elev.

Det er i hvert fald, hvad Syd- og Sønderjyllands Politi nu efterforsker, efter at politikredsen har modtaget en anmeldelse fra skolen.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad formuleringen "upassende relation" dækker over, men skriver, at omfanget og omstændighederne endnu er ukendte.

Politiet oplyser, at man er i kontakt med både familien til den pågældende elev og til Varde Kommune.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi



Powered by Labrador CMS