Amok: Ny McDonald's smadret
McDonalds i Viby J har fået ødelagt en indgangsdør og inventar. Politiet efterforsker muligt politisk motiv
McDonalds-restauranten i Viby J ved Aarhus er blevet ramt af hærværk natten til tirsdag.
Her har ukendte gerningsmand ødelagt en indgangsdør, ligesom infostandere og computerskærme er ødelagt.
Det fortæller Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Sket flere steder
Det er langt fra den eneste McDonalds-restaurant, der har været udsat for hærværk på det seneste.
Tidligere på måneden blev restauranten i Tilst i Aarhus' østlige udkant ramt af lignende hærværk, og Østjyllands Politi undersøger nu, om der kan være en sammenhæng.
Teorien er, at gerningsmændene kan have politiske motiver.
Giver gratis mad til soldater
Også restauranter i Slagelse, Odense og Glostrup har været ramt af forskellige former for hærværk, herunder at der er blevet sluppet rotter løs.
Den øgede opmærksomhed omkring McDonalds er kommet i kølvandet på, at kædens israelske afdeling har givet gratis mad til israelske soldater.