Opdateret klokken 13.12: Bomberydderne har undersøgt pakken, og den er ufarlig, hvorfor afspærringerne ophæves.
Slotspladsen ved Amalienborg i København er afspærret tirsdag formiddag.
Det sker, fordi der er fundet "en mistænkelig pakke". Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til B.T.
Annonce
Ind til videre er Amaliegade og slotspladsen afspærret, fortæller vagtchefen.
Specialister tilkaldt
Mediet skriver videre, at politiet har tilkaldt specialister, der skal undersøge pakken og dens indhold nærmere, når de ankommer.
Annonce
KØBENHAVNS POLITI
Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.
Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.
Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.
Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.