Aflyser alle tog til mandag middag

Dæmningsbrud betyder indstillet togtrafik mellem Give og Vejle. Søndag forlænges spærring til mandag middag

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Togtrafikken på strækningen mellem Give og Vejle er indstillet frem til mandag den 25. december klokken 12.00.

Det oplyser Banedanmark på det sociale medie X.

Lørdag lød meldingen, at togtrafikken var indstillet til søndag middag. Men det er altså forlænget med et døgn.

Dæmningsbrud

Det var et muligt dæmningsbrud, der lørdag fik Banedanmark til at indstille togdriften.

- Spærringen af strækningen mellem Give og Vejle forlænges til den 25. december klokken 12.00.

- Og det kan komme til at vare længere, så tjek Rejseplanen, som opdateres løbende. Vi arbejder på afvanding og genopbygning af den beskadigede dæmning, lyder det søndag på X.

Powered by Labrador CMS