Ægtepar er omkommet under en brand

Sønnen er indlagt til observation for røgforgiftning

Offentliggjort Sidst opdateret

Et ægtepar bestående af en mand på 79 år og en kvinde på 80 år er omkommet i forbindelse med en brand i et hus nær Hjørring torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Ægteparrets 53-årige søn var også til stede under branden, der skete på Skovbovej mellem Astrup og Sindal.

Sønnen er blevet indlagt til observation for røgforgiftning, men er ikke i kritisk tilstand, oplyser vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 21.33 torsdag aften.

Pårørende er underrettet

De pårørende er blevet underrettet, oplyser vagtchefen.

Det står endnu ikke klart, hvordan branden er opstået.

Politiets efterforskere er nu ved at klarlægge årsagen til branden, oplyser vagtchefen.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelse om brand på Skovbovej mellem Astrup og Sindal nær Hjørring klokken 21.33 torsdag aften. Et ældre ægtepar er omkommet under branden.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS