Yngre mand dræbt i ulykke
Kolliderede med lastbil
En yngre mand er død efter en ulykke onsdag morgen på Skelbyvej mellem Sorø og Glumsø.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Nyheder.dk.
Den yngre mand var fører af en personbil, der kørte frontalt sammen med en lastbil.
Endte i å
Efter sammenstødet kørte lastbilen gennem autoværnet og endte i Susåen neden for Skelbyvej.
Lastbilchaufføren er fysisk uskadt efter ulykken, men blev kørt til tjek på sygehuset.
Den yngre mands bil blev på vejen efter sammenstødet, men han overlevede ikke sine skader.
- Der er tale om en yngre mand mand fra Vordingborg-området. Hans pårørende er underrettet, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Heidi Grandt Andresen, til Nyheder.dk.
Ulykken skete i morgentrafikken.
Der er onsdag eftermiddag fortsat spærret, da man arbejder med at bjærge lastbilen fra Susåen.